Live Shopping eller Livestream Shopping fungerer på den måde at en virksomhed går live på en given platform, med henblik på at fremvise og sælge et udvalg af produkter til seerne. På den måde kan værten og de resterende deltagere gå i dybden med de enkelte produkter eller tilbud for derved at skabe et behov hos forbrugeren.
Live Shopping er en af de hurtigst voksende salgskanaler indenfor ecommerce og derfor bør i som minimum også overveje om det er en salgskanal i skal teste af. Som salgskanal er Live Shopping både meget dynamisk og nærværende og det giver virksomhederne nogle klare fordele for at generere salg og påvirke relationen til kunden.
Live Shopping blev for alvor populær under Corona nedlukningerne, hvor virksomheder så muligheden for at sælge online, på trods af at deres fysiske butikker måtte lukke ned for en tid. Derfor er Live Shopping også blevet relevant for rigtig mange virksomheder, hvor man har solgt alt fra tøj til hvidevarer og møbler.
Live commerce/shopping har et sæt helt unikke fordele ift. traditionelle marketingkanaler, hvorfor det kan udvikle sig til at blive vigtig del af virksomhedens marketing tech-stack. Nogle af de mest nævneværdige fordele er:
For at lokke flere seere til ens Livestream event, ser vi i højere grad virksomheder, som teaser forbrugeren med løbende konkurrencer i forbindelse med eventet, hvilket også resulterer i at engagement ligger ret stabilt henover et helt show.
Er du en mindre virksomhed eller brand, som også har en mindre kundebase, men reelt set har en stor målgruppe, kan du også bruge influencers til at øge seerantallet under dine Live Shopping events.
Din success afhænger i høj grad af hvor mange seere du kan lokke til eventet og om dine tilbud er konkurrencedygtige. Det er ikke anderledes end med så mange andre platforme, hvor forbrugeren bruger tid på informationssøgning. Derfor skal du ikke forvente at du kan sælge en høj volumen til de samme priser der findes rundt hos alle jeres konkurrenter.
Facebook har tidligere meldt ud at de stoppede med Live Shopping men det betyder BESTEMT ikke at fænomenet stopper eller formindskes. Det efterlader blot mere plads til nogle af de meget dygtige 3. part software som eksisterer i markedet. Så uanset hvem du er, kan du med fordel kigge ind i et Live Shopping værktøj. Det styrker dit brand, loyalitet og ikke mindst salget.
Ønsker i at bruge en social platform, kan i bl.a. bruge Instagram, YouTube eller Twitch. Vil i derimod have en dedikeret platform med flere funktioner, så findes der bl.a. Elisa, Bambuser og m.fl.
Vi har som sagt set succesen med Live Shopping hos et bredt udvalg af virksomheder. Hvor virksomheder som POWER, Ditur og Coolshop bruger det aggressivt til at sælge produkter over til Matas, som i højere grad introducerer kollektioner, inspirerer og rådgiver deres kunder.