De fleste eksperter både indenfor handel generelt og e-commerce er enige om, at bæredygtighed kommer til at spille en stor rolle i 2024.
Bæredygtighed omfatter imidlertid mange aspekter, hvorfor vi i dette blogindlæg vil fokusere på et specifikt element, nemlig recommerce / pre-loved / brugte varer – kært barn har mange navne. Men hvad skal man overveje, når man tænker på genkøb /gensalg af brugte varer på sin digitale platform?
Det forsøger vi at uddybe nærmere her – god læselyst.
Recommerce er i sig selv ikke et nyt begreb. Vi kender det allerede fra eksempelvis Røde Kors, genbrugsbutikker eller DBA.
Recommerce indebærer salg af brugte varer enten fra virksomhed til forbruger eller fra forbruger til forbruger.
Ovenstående er jo et ganske legitimt spørgsmål – og svaret er et klart ja. DBA udarbejder hvert år "Genbrugsindekset", hvor de analyserer danskernes forbrugsvaner.
Således har 72% det seneste år købt en brugt vare – hvilket over en 6-årig periode er en stigningpå 16%.
Men er det ikke naturligt, når det er DBA, der spørger? Derfor har vi også kigget på Dansk Erhverv – de spurgte i marts 2023 et repræsentativt udsnit af danskerne, om de har købt brugte varer i en netbutik. Her svarede 18% ja – mens hele 38% af dem, som ikke havde prøvet, svarede, at de ville overveje det i fremtiden. Så markedet er der, og det VOKSER!
Det er ikke kun tøj, der bliver købt og solgt – det er et bredt spekter af produkter. Så uanset hvad I sælger, er der et potentiale i køb/salg af pre-loved varer.
Vores samarbejdspartner, Create2Stay, har allerede tænkt mange gode tanker om gensalg af varer i online forretninger i dag. Således har de masser af konkret erfaring fra kendte modebrands som By Malene Birger, LES DEUX, MARKBERG og mange flere. Men det er ikke branchen, der er afgørende – de har bare været first mover.
1. Hvilken gensalgsform vil I som forretning udbyde?
Af de beskrevne modeller er det klart de to førstnævnte, der er mest udbredte, og især "Take-back" modellen står stærkt i Danmark.
2. Hvordan skal jeres gensalgsvarer præsenteres på webshoppen, og hvad skal I overveje i salgsprocessen?
Dette dækker over en række praktiske foranstaltninger, I skal overveje i forhold til struktur, brand compliance og indtjening.
3. I skal "betale" jeres kunder for gensalgsvaren
Hvordan skal jeres kunde, som her har en sælgers rolle, belønnes for det produkt, de ønsker at tilbage-sælge? Skal det være et gavekort, rabat på kommende køb, penge eller noget helt fjerde?
Skal alle kunder kunne tilbage-sælge til jer, eller skal man være med i kundeklubben?
4. Det skal kunne indgå i jeres drift og varehåndtering
Og nu den mindre e-kommercielle del – de brugte varer skal naturligvis håndteres og gøres klar til salg, og dem der ikke er salgbare skal naturligvis også håndteres. Her skal I enten have nogle interne processer i jeres logistik, produktionen eller på lageret. Eller alternativt skal I vælge en partner, der kan håndtere det for jer.
Bæredygtighed er meget mere end salg af pre-loved varer, men det er et rigtig stærkt sted at starte, og alle er enige om, at forbrugspilen på dette forretningsområde kun peger i én retning – og det er opad.
Vi håber, at du har fået noget inspiration, og hvis I vil videre på rejsen med recommerce, så tag fat i WEXO.